Boligfællesskaber 50+ og flere studerende i startups

Aktuelt hjælper vi PensionDanmark Ejendomme med at blive meget klogere på nye boligkoncepter for enligboende og par 50+ med fokus på mere hverdagsfællesskab.

Hvad er der interesse for at dele, og hvad er vigtigt at have i den private bolig? Hvilke aktiviteter kan samle naboer? Hvor meget slår deleøkonomien igennem? Det er nogle af de spørgsmål vi afdækker.

Læs spritnyt debatindlæg i Politiken Byrum om, at der er brug for at udvikle for mange flere muligheder for livet i den tredje alder, også i forhold til hvordan vi bor sammen.

Sammen med UsetheUser er vi netop startet en spændende opgave for fire universiteter og Fonden for Entreprenørskab.

I de næste tre år skal partnerne sammen arbejde for at få langt flere studerende til at tage praktikforløb i startups. Vores opgave er at undersøge studerendes beslutninger og prioriteringer, oplevelse og behov i forhold til praktikforløb. Den nye viden skal være løftestang for at sætte handlinger og indsatser i gang for at nå projektets mål.

Læs mere om projektet StartUp i Praksis.