Case: Nørreport Station set i øjenhøjde

Nørreport Station set i øjenhøjde

Nørreport Station er det knudepunkt i Danmark, hvor der kommer flest mennesker døgnet rundt. Movia ønsker at undersøge, hvordan trafikinformation kan skabe en bedre oplevelse for kunderne, særligt ved skift mellem transportformerne.

Nueva designer og gennemfører en eksplorativ brugerundersøgelse for Movia, som sætter fokus på oplevelsen over og under jorden med ankomst fra bus, tog og metro og med indlagte skift.

Undersøgelsen tager afsæt i forskellige brugertyper og naturtro situationer: Hvordan finder du en bus til Rigshospitalet? Hvor holder bus 14 i den rigtige retning? Hvor finder du en oversigt over busruterne? Undervejs fortæller brugerne, hvad de oplever og kigger efter, og hvorvidt den eksisterende information og skiltning hjælper.

Resultaterne er en dybdegående brugeranalyse af Nørreport Station på tværs af transportformerne, informationssøgning, flow på stationen og kritiske punkter samt anbefalinger til tre forskellige informationsscenarier, som Movia kan arbejde videre med.

Nueva har i tæt samarbejde med IdentityPeople også arbejdet med udvikling af trafik- og kortinformation for Movia.